Stærke trækhunde

Berner sennen racen har i mange år været trækhunde i Berner Obland, Schweiz. 

Traditionelt har Berner Sennen trukket mejeriprodukter, såsom mælk og fløde fra gårde til mejeriet, ofte ledsaget af børn og lejlighedsvis alene.

Som arbejdshund bidrog Berneren væsentligt til familiens velstand.

Hundene synes det er sjovt

Berner sennen nyder at trække og løbe ture på denne måde. Derfor er det en sjov aktivitet for alle

God motion

Selvom en Berner sennen kun kræver moderat motion, er det sundt og godt for deres muskulatur og kondition.

Gode samarbejdsevner

Når hundene skal trække vogn, skal de lærer at være lydig men også at kunne samarbejde og koordinere i fællesskab - derfor er det en super aktivitet, når man har en større hunde flok.

dkk-logo_for-hundeejere_uden-hvid-kant_3096b56d-64a6-4fff-b5e0-8fe3c6147d88

Hvalp: Lær kommando og sele

Unghund 6 mdr.: Forsigtig belastning med snore og stofpose 

Unghund 12 mdr.: Vogn spændes for, den må ikk veje ret meget

Unghund 18 mdr.: Vognen kan nu trækkes over korte afstande

Voksen 2 år: Vognen kan trækkes 

Begynd med at tage selen på hunden. Når hunden virker tryg ved selen, kan du stille dig ved siden af din cykel, hvis det er det “køretøj”, du ønsker at bruge. Nogle hunde kan finde cyklen lidt skræmmende, og i så fald er det en god idé blot at gå ved siden af cyklen sammen med hunden. Husk at opmuntre og rose hunden, når den udfører de ønskede handlinger. Gradvist, som hunden bliver mere vant til cyklen, kan du begynde at cykle afsted, måske kun over kortere afstande i starten. Øg efterhånden både afstand og hastighed, men sørg for, at hunden altid har det sjovt under træningen!

Selvom jeg er klar over, at slædehunde normalt bærer en sele, hvor trækkraften  er placeret, over halen og designet til at modstå belastningen fra et reb, er vores Berner Sennen- race en tung trækhund, som bedst positioneres mellem stængerne på vognen, ligesom en pony foran en vogn. 

Normalt anbefales det at træne trækhunde, når temperaturen er under 15 grader. Det er også en fordel at give hunden nogle deciliter velsmagende vand 2-3 timer inden træningen for at opretholde optimal væskebalance. Under selve træningen er det vigtigt at være opmærksom på hunden og observere, om den virker overophedet, træt eller på anden måde adskiller sig fra dens normale tilstand. I så fald bør træningen standses. Det er afgørende at huske, at træningen altid bør tilpasses hundens individuelle behov!

Step 1: 

Introducerer din Berner Sennen til selen først. Lad din hund snuse til selen, og sæt den på din hund bagefter og lad den gå rundt med den til den er vant til at bære selen. Det er vigtigt at du lærer din hund fra lille hvalp kommandoer i det daglige, både på køkkengulvet, gåture eller haven – uanset hvor i er (lær hunden hvad stop, frem, højre og venstre betyder) Husk her at en berner sennen hund, ikke er en race der elsker kommandoer. Det er en blid race, der ikke bryder sig om kommanderende toner, dette anses som straf. Berner sennen derimod elsker godbidder og næsten alt kan byttes for en lækker bid. 

Step 2: 

Bind 2 meters snore bag selen, f.eks. lange tøjsnore. På denne måde lærer din hund at der er noget der slasker bagved. 

Step 3: 

Forbind snorerne sammen med en lille træklods / halvfyldt plastflaske i enden af snorerne og gå rundt på forskelligt underlag f.eks. fliser, asfalt, græs og grus.

Step 4: 

Din unghund er klar til at blive introduceret for vognen. Husk endeligt at passe på din hund, der slet ikke er parat til hård belastning, da dens sener og knogler ikke er udviklet til det. Din hund skal være minimum 1 år før belastning. 

De faste stænger på vognene kan nogle gange få hunde til at føle sig begrænsede. Når du introducerer din hund til vognen, er det vigtigt at investere tid, opmærksomhed og udvise stor tålmodighed. Lad din hund udforske vognen grundigt. Træk din rundt i din have, mens din hund følger med. Gå med din hund i line ved siden af, bagved og foran vognen. Vogne kan lave mærkelige lyde, som hunde har brug for at vænne sig til. En positiv tilgang kan være at fodre din hund fra vognen eller ved siden af den for at skabe en positiv forbindelse til vognen. 

Step 5: 

Før du spænder din hund fast til vognen, lad den gå i mellem stængerne (hvis de er på din vogn) og hvor du skubber vognen efter den. 

Step 6: 

Når du spænder din hund til vognen for første gang, er det afgørende at have en hjælper, der kan stå på den ene side af hunden, mens du står på den anden. Tag et par skridt, ros, tag et par skridt mere og ros igen. Gradvis øg afstanden, efterhånden som din hund bliver mere fortrolig med situationen. Når du kan køre længere strækninger, introducerer du brede sving og begynder kun gradvist at lave skarpe sving. Din hund skal vænne sig til at dreje ind i vognens stænger, og dette kan tage tid. 

Der findes to typer af vogne til trækhunde: 

– Tohjulet  

– Firhjulet

En tohjulet vogn er mere smidig, især i skarpe sving, men det er vigtigt at afbalancere enhver belastning ombyggeligt for at undgå for meget vægt på hundens skuldre. 

Firhjulede vogne er normalt større, men mindre smidige med en bredere drejeradius. Da belastningen støttes af alle fire hjul, er balance ikke et problem. Firhjulede vogne er bedre egnet til at trække tungere last. Nogle foretrækker at finde og tilpasse antikke vogne, mens andre laver eller ombygger egne vogne.

Vi bruger en saccovogn til vognkørsel, denne vogntype kan både trækkes af 1 eller 2 hunde. Tit er det vores børnebørn, der har fornøjelsen af at blive trukket rundt.  

Address List